Benløs Thanksgiving Kalkun er en moderne og smagfuld version af den klassiske festret, hvor hele kalkunen åbnes og fyldes med en saftig, krydret stuffing. Kødet bliver mørt og aromatisk, mens skindet bager sprødt i ovnen. Fyldet kombinerer kalkunkød, ristede brødtern og krydderurter til en rig smagsoplevelse, der giver både dybde og saftighed. Resultatet er en smuk, lagdelt ret, hvor kødets mørhed og stuffingens fylde går hånd i hånd – perfekt til højtiden eller en middag, hvor man vil imponere gæsterne med noget helt særligt.
-
Samlet tid
16 timer
-
aRBEJDSTID
2 timer
-
Serveringer
12 Personer
Ingredienser
Kalkun
Stuffing
Fremgangsmåde
- 1 Læg kalkunen med brystet nedad. Skær forsigtigt langs rygsøjlen og følg benene med en lille skarp kniv. Løsn kødet fra benene uden at skære hul på skindet. Fjern ryg, lår- og vingerknogler, så kalkunen kan foldes helt fladt ud.
- 2 Gnid kalkunen grundigt ind i salt og de tørre krydderier. Læg den på en rist, og lad den tørre utildækket i køleskabet natten over. Det giver sprødere skind og mere intens smag.
- 2,5 *VALGFRIT: Imens kan du koge en fond på benene: Brun dem i ovnen ved 220°C, indtil de får en mørk gylden farve. Kom dem derefter i en gryde med vand, salvie, rosmarin, gulerødder og bladselleri, og lad det simre i mindst 2 timer. Si fonden og gem den til fyldet.
- 3Skær skorperne af toastbrødet, skær det i tern og rist dem i ovnen ved 200°C varmluft i ca. 10 minutter, indtil ternene er gyldne og sprøde. Stil til side.
- 4 Kør kalkunkødet sammen med salt, krydderier og MSG gennem en kødhakker. Smelt smør i en stor pande, og steg farsen, til den er godt brunet. Tilsæt løg, hvidløg og selleri, og steg videre i ca. 10 minutter, til grøntsagerne er møre. Tilsæt halvdelen af fonden, og skrab bunden af panden fri for smag.
- 5Pisk æggene sammen i en skål med den resterende, afkølede fond. Tag gryden af varmen og rør blandingen forsigtigt i farsen.
- 6Vend det ristede toastbrødet i til sidst, og rør forsigtigt, så brødstykkerne stadig bevarer lidt struktur. Afslut med at tilsætte friskhakket persille.
- 7 Læg kalkunen ud med skindsiden nedad, fordel stuffing jævnt, rul stramt til en pølseform og bind med slagtersnor. Vakuumpak igen.
- 8 Tilbered sous vide ved 65°C i 4 timer. Tag ud, dup tør, og bag ved 220°C varmluft i 20–25 minutter, til skindet er sprødt.
- 9 Lad hvile 10 minutter før udskæring. Skær i skiver så lagene af kød og stuffing kan ses.